Cykelplan 2022-26

Tag cyklen og kør på arbejde ad gode og trygge ruter. Lad børnene cykle selv med vennerne til og fra skole. Kør på cykeludflugt og oplev Esbjergs mange seværdigheder med venner og familie. Brug cyklen frem for bilen, når du skal til din uddannelsesinstitution.

I Esbjerg Kommune ønsker vi at være en god cykelkommune, dette fremgår i kommunens planstrategi 2022-2034 hvor cyklisme er i højsædet. Derfor har vi udarbejdet en cykelplan, der skal gøre det endnu bedre at være cyklist. Planen definerer nogle målgrupper, som vi primært vil målrette vores indsatser imod. Vi kommer især til at arbejde for at forbedre forholdene for børn, unge, pendlere og fritidscyklister. Men samtidig vil de mange indsatser medvirke til at skabe nye muligheder og bedre forhold for alle borgere, der gerne vil cykle mere. 

Esbjerg Kommunes cykelplan er udviklet i dialog med borgere og interessenter og en vigtig del af processen for tilblivelsen af planen, har været at tage udgangspunkt i borgernes reelle behov. Vi inviterede borgerne til selv at være med til at pege på, hvad planen skulle indeholde.

Cykelplanen er en langsigtet plan, der fokuserer på at skabe et sammenhængende, sikkert og trygt stinet i Esbjerg Kommune. Der skal anlægges forbedrede cykelforbindelser med særligt fokus på sikre skoleruter for de yngste borgere – derudover skal der sikres gode og trygge forbindelser i kommunen til gavn for pendlere, studerende og fritidscyklister. Planen indeholder også forslag til ikke-fysiske tiltag. Bl.a. vil der blive nedsat et cykelnetværk, som skal arbejde med cykelfremme i kommunen. 

I 2018 blev 17 pct. af alle rejser udført på cykel i Esbjerg Kommune. Vores ambition og mål inden 2026 er, at 25 pct. af alle rejser i kommunen foretages på cykel. Med andre ord ønsker vi, at borgerne bruger mere tid på cyklen. At cyklen bidrager til en bedre sundhed og et bedre miljø. Ligeledes er cyklen et godt redskab til større frihed og højere livskvalitet for alle borgere. 

Cykling er sundt

Det er sundt at cykle, selv korte distancer med lav hastighed er godt for kroppen.  Cykling kan desuden også have en afstressende effekt og dermed bidrage til bedre mental sundhed. 

Hvis vi i højere grad benytter os af cyklen, når vi skal fra A til B, så er det et godt redskab til at bekæmpe fysisk inaktivitet. Transportrelateret cykling regnes af mange
sundhedseksperter, som en af de bedste måder at gøre fysisk aktivitet til en integreret del af hverdagen. 

Hvad enten der er tale om transport, rekreation eller træning, har cykling en stor sundhedsmæssig nytteværdi på såvel et samfundsniveau som et individuelt niveau.

Cykling er godt for miljøet 

Det er ikke kun os som mennesker – vores krop og sjæl, der har godt af, at vi cykler mere. Det er også godt for miljøet. En cykel kræver mindre energi at producere end
eksempelvis en bil. 

Når du cykler, udleder du ikke partikelforurening, som du ville gøre, hvis du kørte i en benzin- eller diesel bil. Det støjer desuden heller ikke i samme grad som et køretøj
med motor. Begge dele gavner vores planet. 

Cykling belaster ikke vejnettet

Ifølge Dansk Industri bruger de danske bilpendlere i gennemsnit 146 timer årligt (svarende til seks dage og to timer i bilen) på at komme til og fra arbejde. Dette hænger
i høj grad sammen med, at vi er villige til at transportere os meget langt til arbejdet.

Alle de timer i bilen kan godt mærkes på vejene, som bliver mere og mere fyldte. Det har den negative effekt, at det tager endnu længere tid i trafikken, fordi vi sidder fast. Derfor er det vigtigt, at vi får overflyttet nogle af alle de korte rejser til cyklen, så der er mere plads på vejene, til dem, der ikke har andre muligheder end bilen.

I 2012 vedtog vi en cykelpolitik samt en cykelhandleplan, med flere konkrete forslag til, hvordan vi kunne arbejde for at forbedre cykelforholdene.

Vi har således allerede i de sidste mange år arbejdet med at implementere tiltag, der tilgodeser cyklisterne. 

I perioden fra den seneste cykelplan i 2012 til 2020 har vi bl.a.:

• Forbundet Esbjerg, Ribe og Bramming med cykelstier
• Etableret supercykelstier langs Stormgade og Baggesens Allé i Esbjerg by
• Forbedret forhold ved flere skoler for at øge sikkerheden og trygheden for de børn, der går eller cykler til skole
• Der er i perioden etableret cykelinfrastruktur på ca. 35 km.
• Etableret 259 nye cykelparkeringspladser i Esbjerg by
• Ombygget kryds og veje for at forbedre trafiksikkerheden for cyklisterne
• Etableret servicestationer og informationstavler flere steder
• Forbedret skiltning af cykelruter
• Løbende revideret oversigtskortet »Ta´på cykeltur«
• Finansieret og gennemført lokale og nationale kampagner, der skal få flere til at cykle
• Løbende indtænkt cykelfremme i kommunes projekter

Herudover er Esbjerg Kommune blandt andet i gang med at etablere cykelsti fra Ribe til Vadehavscenteret, langs Rosen Alle i Ribe, Spangsbjerg Kirkevej i Esbjerg og Gabelsvej i Bramming.

Hvert år deltager Esbjerg Kommune i Transportvaneundersøgelsen, som gennemføres af DTU. Undersøgelsens formål er at kortægge den danske befolknings transportvaner,
herunder befolkningen i Esbjerg Kommune. Undersøgelsen viser, at cyklens andel af alle rejser er faldet fra ca. 20 pct i 2010 til ca. 17 pct i 2018. 

Det er altså en nedadgående kurve, som Esbjerg Kommune ønsker at vende med denne cykelplan. 

Det er særligt cyklens andel af pendlerrejser, der er faldet. I 2010 udgjorde cyklen ca. 26 pct af alle pendlerrejser, i 2018 var dette tal 19 pct. Det hænger måske sammen
med, at vi er begyndt at transportere os længere for at komme på arbejde. Den gennemsnitlige pendlingsafstand var i 2010 på 18,1 km i 2010. Dette er i 2017 øget til
21,4 km.

Der er dog fortsat mange, der bor tæt på deres arbejdsplads og dermed inden for cykelafstand. Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at 41 pct af de beskæftigede i
Esbjerg Kommune har under 5 km til arbejde, og 63 pct har under 10 km.

Der er altså et stort potentiale for at mange af de kortere pendlerture kunne foretages på cykel.

I 2010 blev der i gennemsnit cyklet 1,41 km pr. person pr. dag, mens vi i 2018 cyklede 1,3 km pr. person pr. dag. Til sammenligning bliver der på landsplan i gennemsnit
cyklet 1,5 km pr. person pr. dag.

Hvordan udvikler trafiksikkerheden sig?

Modsat udviklingen i cykeltrafikken så går det i den rigtige retning for trafiksikkerheden. Fra 2014 til 2018 er antallet af cykelulykker faldet med over 50 pct. I alt registrerede politiet 84 cykelulykker i 2014, mens der blev registreret 38  cykelulykker i 2018.

Færre kommer til skade i trafikken

I 2018 blev der kun registreret 13 tilskadekomne cyklister. Hvilket er et fald på 58 pct i forhold til 2014, hvor der var registreret 31 tilskadekomne. 

Det er både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper, der kommer til skade i trafikken. Der er dog kun få børn under 14 år, der kommer til skade i trafikken. Det er særligt i
kryds i byerne, at de alvorlige ulykker sker.

Det skal bemærkes, at Esbjerg Kommune, som en af de få kommuner i landet, har adgang til skadestueuheld og har haft det siden ultimo 2017. Dette er særdeles vigtigt
i kampen for at nedbringe antallet af cykeluheld, da det langt fra er alle uheld, der kommer til politiets kendskab. 

I 2018 registrerede skadestuen 81 cykeluheld, hvilket i sagens natur er alt for mange. Visionen er naturligvis nul tilskadekomne – det skal være sikkert og trygt at cykle i
Esbjerg Kommune.

I sommeren 2020 gennemførte Esbjerg Kommune en spørgeskemaundersøgelse om cykelvaner og cykelforhold, hvor alle kommunens borgere blev tilbudt at deltage. I alt fik Esbjerg Kommune svar fra 930 borgere.

Generelt vurderer de fleste, at Esbjerg Kommune er en god cykelkommune. I alt har 49 pct vurderet Esbjerg Kom­mune som en god cykelkommune, mens kun 16 pct har vurderet den som en dårlig cykelkommune (de resterende svarer ved ikke). Dette er dog et fald fra undersøgelsen i 2012, hvor 60 pct af deltagerne vurderede Esbjerg Kom­mune som en god cykelkommune, og kun 4 pct vurderede kommunen som en dårlig cykelkommune.

Det er særligt vedligeholdelse af cykelstier og veje, som borgerne er utilfredse med. I alt har 42 pct af borgerne udtrykt utilfredshed med vedligeholdelsen, mens kun 29 pct er tilfredse. Herudover er der også utilfredshed med information om cykelmuligheder og omfanget af cykel­stier. Det er især i landområderne, at det vurderes, at der mangler cykelstier.

Flere cykelstier skal få flere til at cykle

Borgerne peger på, at det er flere cykelstier og fokus på cykling til skole, der skal få flere til at cykle. Bedre infor­mation om cykelmuligheder og evt. økonomisk tilskud, der kan få flere til at cykle.

For de borgere, der allerede i dag cykler ofte, er det også flere cykelstier, som nævnes som det vigtigste tiltag, der kan motivere til at cykle endnu mere. Herudover peger de på mere tryghed i trafikken og motion og et sundt liv som væsentlige faktorer, der kan motivere til at cykle mere.

Motion + frisk luft er drivkraften

Særligt motion og frisk luft nævnes som den væsentligste årsag til at cykle. I alt angiver 85 pct af de borgere, der cykler jævnligt, at motion og frisk luft er årsagen til, at de cykler. 42 pct angiver velvære som årsag, mens 31 pct også cykler for miljøet og klimaets skyld. Kun hver fjerde vælger cyklen, fordi det er hurtigere.

Det er således det sundhedsmæssige aspekt, der er den væsentligste årsag til at vælge cyklen. Dette kommer også til udtryk ved, at 51 pct af borgerne mener, at det er af hensyn til folkesundheden, at Esbjerg Kommune skal arbejde for at få flere til at cykle. Hensynet til miljøet stod øverst på listen for 14 pct af borgerne.

Dårligt vejr og lange distancer er en udfordring

I de tilfælde hvor cyklen fravælges er det ofte på grund af dårligt vejr. 43 pct af borgerne angiver dårligt vejr, som årsag, når cyklen fravælges. Herudover er afstanden og behovet for at have varer med ofte årsager til at cyklen fravælges.

Hvad kunne motivere dig til at cykle mere?

Her har Esbjerg Kommune spurgt de borgere, som bruger bilen som deres primære transportmiddel.

Borgernes stemme

Planen er blandt andet et resultat af et borgersamlingsfor­løb. Her blev et repræsentativt udsnit af borgere inviteret til at mødes og diskutere mulige tiltag for at få flere til at cykle i kommunen.

I alt blev der udsendt invitationer til 13.000 borgere, hvor­af 180 borgere viste interesse for at deltage i borgersam­lingen. Af de 180 borgere blev der tilfældigt udvalgt 24 borgere til at deltage i borgersamlingen.

Borgerne blev udvalgt, så de både repræsenterede for­skellige områder i kommunen, køns– og aldersforskelle og forskellige cykelvaner.

Borgersamlingen er således borgernes stemme i cykelpla­nen.