Delebiler og delebilslicenser
Har du et køretøj, der indgår i en delebilsordning, der opfylder reglerne for delebiler, kan du søge om en delebilslicens i Esbjerg Kommune. Licensen giver adgang til tidsubegrænset parkering på kommunens reserverede delebilspladser.
Her kan du finde information om delebiler og delebilslicenser i Esbjerg Kommune. Delebilsordninger kan ansøge om en delebilslicens, som giver adgang til at parkere på reserverede delebilspladser i Esbjerg Kommune.
Om delebiler og delebilslicenser
En delebilslicens kan udstedes til køretøjer, der indgår i en delebilsordning. Delebilslicensen giver mulighed for tidsubegrænset parkering på alle reserverede delebilpladser i Esbjerg Kommune.
En delebilslicens giver ikke særlige rettigheder på andre parkeringspladser end de pladser der er reserveret til køretøjer med delebilslicens. Licensen fritager heller ikke for parkeringsafgifter pålagt efter Færdselslovens regler. Hvis der udstedes en parkeringsafgift, er det køretøjets ejer, der hæfter for denne.
En delebilslicens koster 400 kr. og er gyldig i 2 år. Beløbet dækker et administrationsgebyr.
Licensen er elektronisk tilknyttet køretøjets registreringsnummer og kontrolleres af P-vagten via køretøjets nummerplade.
Du kan få en delebilslicens, hvis din delebilforening kan dokumentere, at den opfylder kravene i § 9 i Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje. Her defineres en delebil som et køretøj, der:
- ikke er personligt ejet,
- er erhvervsforsikret,
- anvendes uden betalt chauffør,
- er tilgængeligt for medlemmerne af en delebilsordning, der er åben for nye medlemmer
- kan benyttes uden indgåelse af nyt aftaleforhold ved hver brug.
Det vil typisk være en delebilsoperatør, der ansøger om delebilslicens, men foreninger og lignende kan også ansøge, hvis ovenstående krav er opfyldt.
Licensen gælder kun på reserverede delebilspladser. Parkeringspladserne kan benyttes af alle operatører med en gyldig delebilslicens.
Vær opmærksom på, at delebilslicens ikke er beregnet til privat bildeling mellem en begrænset kreds af personer. Eksempelvis kan en privat bil ikke opnå delebilslicens, fordi den deles mellem naboer, venner eller familiemedlemmer. Delebilslicens forudsætter, at bilen ikke er privatejet, og at den indgår i en delebilsordning, der er åben for nye medlemmer.
En delebilslicens kan ikke udstedes til private biler, der deles mellem en begrænset kreds af personer. Det gælder eksempelvis:
- tre naboer, der deler en privatejet eller privatleaset bil
- en familie, der stiller sin bil til rådighed for familiemedlemmer
- en vennegruppe, der ejer eller bruger en bil i fællesskab
- en privat bil, der lejlighedsvis udlånes eller udlejes til andre.
Ovenstående anses ikke for delebilsordninger efter bekendtgørelsens definition og kan derfor ikke få en delebilslicens.
Delebilslicensen er forbeholdt køretøjer, der indgår i en delebilsordning omfattet af §9. Licensen kan derfor ikke udstedes til privatejede biler, heller ikke selv om flere personer deler brugen af bilen. Det samme gælder firmabiler, da disse ikke er tilgængelige for nye medlemmer.
Delebilslicens er ikke beregnet til privat bildeling mellem en begrænset kreds af personer. Eksempelvis kan en privat bil ikke opnå delebilslicens, fordi den deles mellem naboer, venner eller familiemedlemmer. Delebilslicens forudsætter, at bilen ikke er privatejet, og at den indgår i en delebilsordning, der er åben for nye medlemmer.
Delebilslicensen bestilles via Esbjerg Kommunes selvbetjening. I selvbetjeningen kan du købe, forny, ændre eller opsige licenser.
Inden du starter ansøgningen, anbefaler vi, at du har følgende klar:
- virksomhedens, foreningens eller delebilsordningens MitID
- køretøjets registreringsnummer
- dokumentation for, at delebilsforeningen opfylder kravene i § 9 i Bekendtgørelse om parkering på offentlige veje.
Link til bestilling af delebilslicens på EasyParks hjemmeside
På nuværende tidspunkt er der endnu ikke etableret reserverede pladser til delebiler. Der oprettes pladser i takt med efterspørgslen. Du kan ansøge om etablering af den ny delebilsplads i forbindelse med ansøgning om en delebilslicens via EasyParks selvbetjeningsløsning.
Ønsker du at ansøge om en delebilslicens og i den forbindelse få etableret en delebilsplads på en ny lokation, kan du i din ansøgning anmode herom. Oplys den ønskede placering, når du indsender din ansøgning via EasyParks betjeningsløsning.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ordningen eller mulige placeringer.