Børnehavebørn og skolebørn
Temaet fokuserer på, at børn i Esbjerg Kommune skal kunne cykle til og fra skole. De skal føle sig trygge i deres egne motoriske evner til at cykle, og der skal være et sikkert stinet til rådighed for dem.
Børn i Esbjerg Kommune skal kunne cykle til og fra skole
De motoriske færdigheder sidder godt fast, og når man én gang har lært at cykle, glemmer man det aldrig. Netop derfor er e, dette fremgår i kommunens planstrategi 2022-2034 hvor cyklisme er i højsædet.
Undersøgelser viser, at mange børn i 0.-3. klasse gerne vil cykle til skole, men ender ofte med at blive kørt i bil, enten fordi infrastrukturen ikke lægger op til at cykle, eller fordi det oftest bare er den letteste løsning. Spørger man forældrene, der kører deres børn til skole i bil, ser man, at de fleste helst ville, at deres børn kom til skole på en anden måde.
Det er Esbjerg Kommunes ambition at realisere dette potentiale og dermed øge andelen af børn i 0.-3. klasse, der cykler til skole – enten alene eller sammen med deres forældre. De grønne og sunde transportvaner skal ind i børnehaven, hvor børnene har en effektiv motorisk indlæringsevne, og dermed være godt klædt på til skolestart
Handlingstiltag og beskrivelser
Infrastrukturen skal styrkes, så det er muligt for skolebørn at cykle ad sikre og trygge ruter til og fra kommunens skoler.
Esbjerg Kommune vil arbejde kontinuerligt med at skabe sikre og trygge ruter til skolerne. Det konkrete stinet er uddybet under cykelstinettet. Dertil skal cykelparkeringen ved skolerne også prioriteres, således man sikre en attraktiv og sikker placering samt sørge for at vedligeholde cykelparkeringen.
Supplerende info:
Sikre ruter er blevet udpeget gennem inddragelsesprocessen, som noget af det vigtigste for at få flere børn til at cykle. I dag må mange børn cykle ad trafikerede veje, nogle gange side om side med tunge landbrugskøretøjer. Det resulterer i, at forældrene foretrækker at køre børnene i bil.
Sikre skoleveje kan ikke alene få flere børn til at cykle til skole. Flere undersøgelser peger på, at det er børnenes og særligt forældrenes transportvaner, der skal påvirkes, hvis
flere børn skal cykle til skole. En skolevejsanalyse vil skabe mere viden, om årsagerne til de forskellige transportvalg, og hvilke konkrete tiltag, der skal iværksættes for at få flere børn til at cykle til skole.
Esbjerg Kommune vil i løbet af planperioden igangsætte en skolevejsanalyse med henblik på at få detaljeret viden om børnenes transport til skole.
Trafikpolitik er et dokument udarbejdet af de enkelte skoler, hvori den enkelte skole bl.a. har taget stilling til, hvordan de ønsker, at trafikafviklingen foregår , og hvordan skolen generelt arbejder med trafik. Undersøgelser viser, at skoler, der har en trafikpolitik, har en større andel af elever, der cykler, end skoler uden en trafikpolitik.
Esbjerg Kommune arbejder allerede med trafikpolitikker på skolerne, og tiltaget indgår desuden i kommunens trafiksikkerhedsplan. Esbjerg Kommune vil i løbet af planperioden
tage kontakt til de enkelte skoler for undersøge, om skolerne har behov for yderligere understøttelse i deres arbejde med trafikpolitik.
Kampagner er et væsentligt tiltag for at få flere børn til at cykle til skole. Esbjerg Kommune vil deltage i de landsdækkende kampagner, men også udvikle egne kampagner, der skal fokusere på at motivere forældre og eventuelt bedsteforældre til at cykle med deres børn/børnebørn.
Supplerende info:
Initiativet er formuleret af borgersamlingen, som peger på vigtigheden i at synliggøre cyklen som en naturlig del af hverdagen. Desuden fremhæver de, at den ældre generation, som eksempelvis bedsteforældre, kan agere rollemodeller, hvis forældrene ikke har tid til at cykle med deres børn til skole.
Mange forældre kender ikke nødvendigvis de bedste ruter til at cykle til skole. Dette kan være med til at flere forældre vælger bilen som transportmiddel til skole, da det er
det nemmeste.
Esbjerg Kommune vil udarbejde et informationsbrev med oplysninger om de bedste cykelruter til de enkelte skoler og fordelene ved at cykle til skole. Informationsbrevet skal udsendes til alle forældre, der har børn, der skal starte i skole.
I Igangsættelse af et projekt, som sætter fokus på transportvaner og sikkerhed i børnehaverne, og dermed gøre børnehavebørnene mere cykelglade og mere sikre i trafikken.
Igennem bl.a. cykellege og kampagner, skal sunde transportvaner og sikkerhed ind i børnenes dagligdag på en sjov og underholdende måde. Dertil skal forældrene inddrages, hvor de opfordres til at cykel sammen med deres børn i børnehave samt skal projektet komme med gode råd til at cykle med sit barn.
Lån en ladcykel eller cykelanhænger:
Et forsøgsprojekt, hvor forældre kan låne en ladcykel eller en cykelanhænger. Projektet skal fortælle forældre, at der er gode og sunde muligheder for at transportere sit barn/børn samtidig med, at der er plads til andre ting på cyklen. Dermed vil børnene allerede fra en tidlig alder få cyklen ind i dagligdagen. Igangsættelse af et projekt, som sætter fokus på transportvaner og sikkerhed i børnehaverne, og dermed gøre børnehavebørnene mere cykelglade og mere sikre i trafikken.
Mange forældre vælger i dag at køre deres børn til skole i bil, da det er det nemmeste. Dette på trods af, at flere bor inden for cykelafstand. Ved at indføre indkørselsforbud i
området omkring en skole, så det ikke er muligt at køre i sin bil helt op til skolen, så vil flere sandsynligvis vælge at cykle.
Esbjerg Kommune vil i planperioden udføre et pilotprojekt i samarbejde med en skole, hvor der indføres indkørselsforbud i et større område omkring skolen i tidsrummet omkring ringetid. Esbjerg Kommune vil efterfølgende evaluere på projektet og vurdere, hvorvidt det skal gøres permanent og implementeres på andre skoler.
Supplerende info:
Initiativet er opstået på baggrund af dialog med lokale aktører samt som en idé fra borgersamlingen. Tanken er at det ofte bare er en vanesag at tage bilen, og desuden er
der mange skoler hvor parkeringsfaciliteterne er så gode at det ikke er et problem. Men hvis Esbjerg Kommune stikker en »venlig« kæp i hjulet, kan det måske synliggøre at cyklen også er et reelt alternativ til bilen.
At indlægge mulighed for cykelture i SFO-regi, vil give børn og særligt børn, der ikke kommer til skole på cykel, mulighed for at øve sig i at cykle.
Esbjerg Kommune vil i planperioden opstarte et pilotprojekt med en SFO med henblik på at gøre cykelture som en naturlig del af udbuddet af aktiviteter i SFO-regi. I forbindelse med pilotprojektet vil Esbjerg Kommune stille rådgivning, børnecykler og cykelhjelme til rådighed. Målet er, at konceptet kan udbredes til resten af kommunen,
hvor de enkelte SFO’er selv kan stå for at organisere det.
- Den procentvise andel af folkeskoleelever i Esbjerg Kommune, der cykler til skole, skal være mindst 50%.*
- Den procentvise andel af folkeskoleelever, der anvender cykelhjelm i Esbjerg Kommune, skal være mindst 85%.**
* 53% i 2018: TU-data, tabel 20 / 45% i 2019: TU-data, tabel 20
** 78% – Esbjerg: Transport- og trygheds indekset s. 4 / 79% – Danmark: Transport- og trygheds indekset s. 4