Klimatilpasning

I fremtiden vil Esbjerg Kommune i lighed med øvrige kommuner komme til at opleve flere ekstremhændelser. I sommerperioderne vil det være i form af længere perioder med tørre dage og højere temperaturer og til gengæld vil regnhændelser være kraftigere i form af skybrud.

I vinterperioden vil ekstremhændelser blandt andet være i form af hyppigere og mere voldsomme stormfloder, længere perioder med regn og også forhøjet grundvandsstand visse steder.

Kommunen afgrænses mod Vadehavet af en 114 km lang kystlinje og huser ca. 825 km offentlige vandløb og hertil en lang række mindre private vandløb og grøfter.

Kyststrækningen deles med Varde og Tønder kommuner, imens vandløb deles med Haderslev, Vejen og Kolding kommuner. Kyststrækningen trues af stormfloder og er derfor historisk dækket ind med diger og sluser. Dette gælder dog ikke ved Esbjerg Havn, som på grund af behovet for tilgængelighed fra havet ligger åbent for stormflod, særligt i den ældste del af havnen, hvilket påvirker den bagvedliggende by.

De to store vandløbssystemer Kongeåen og Ribe å systemet har deres udspring i disse opstrøms beliggende kommuner, men ender ved udløbet til Vadehavet i Esbjerg Kommune, hvor de ved højvande møder lukkede sluser og skotter, som i ekstremsituationer og i oftest i vinterperioden forårsager, at vandløbene oversvømmer de tilliggende arealer. Ådalene er derfor særligt udsat for oversvømmelsesrisiko og vil være det i tiltagende grad i fremtiden. 

Typografien
Beliggenheden vest for stilstandslinjen og ud mod Vadehavet har præget landskabets topografi med store fladt beliggende marskområder med bagvedliggende eroderede bakkeøer, gennemskåret af flade arealer med smeltevandsslette i ådalene for de store vandløbssystemer.

Vandløbssystemerne fører vand fra store oplande i og opstrøms Esbjerg Kommune til Vadehavet, hvor det føres ud gennem den lange række af sluser, som bryder digerne. Kongeå systemet modtager vand fra et opland på 450 km2, der strækker sig helt tilbage til Vejen og Kolding kommuner. Ribe Å systemet modtager tilsvarende vand fra et opland på 960 km2, der strækker bl.a. sig tilbage til Haderslev og Tønder kommuner.

Diger
For at beskytte mod havet er væsentlige strækninger dækket af diger og anden kystbeskyttelse.

Syd for Esbjerg er de store havdiger: Novrup Dige, Darum-Tjæreborg Dige, Ribe Dige og Rejsby Dige og på Mandø er der Mandø Havdige. På Mandø er der endvidere dige omkring Mandø by. Nord for Esbjerg er der Fovrfeld Dige og Hjerting Syd Dige. Disse er suppleret med anlæg med skræntfodsbeskyttelse ved Sædding nord for Esbjerg og ved Måde Deponi syd for Esbjerg.

På ydersiden af digerne skabes der kontinuerligt aflejringer gennem sedimenttilførsler fra tidevandet.

Koblede hændelser med bagvand bag sluserne
Sluserne lukker, når vandstanden i havet er højere end ved udløbet. I vinterperioden er sluserne lukkede i længere perioder på grund af vind. Samtidig er der i vinterperioden længere perioder med regn, som forårsager øget afstrømning fra tilstødende arealer gennem vandløbssystemerne. I perioder med lukkede sluser og øget afstrømning kan vandet ikke komme ud, men stuver i stedet op i vandløbet og på de omkringliggende arealer. Dette fører hvert år til situationer med oversvømmelse i marsken og fra tid til anden også i byområder som Ribe, Gredstedbro og Vilslev.

Geologi
Geologien er domineret af sandede jordarter, men der er også større områder med moræneler, for eksempel ved Bramming og Andrup og i større områder i kommunens sydøstlige del. I områderne langs kysten, især syd for Esbjerg er der marsk med vekslende tynde saltvandslag og marint ler. Langs vandløbssystemerne er der endvidere områder med gytje, tørv og mose.

De geologiske forhold betyder, at mulighederne for en løbende afvanding af terrænet uden risiko for oversvømmelse er meget forskellige lokalt, og i områder med ler- eller tørveholdige jordarter kan overfladevand være lang tid om at trænge ned gennem jordlagene, sådan at der dannes et sekundært grundvandsspejl tæt på terræn.

I områder med sandholdige jorder, som fx i Esbjerg by, vil overfladevand forholdsvis hurtigt kunne nedsive, fordi der de fleste steder er lang afstand til det primære grundvandsspejl. Det er imidlertid ikke tilfældet alle steder, og bl.a. i Ribe peger en GEUS-undersøgelse på, at grundvandsstanden også på sandede jorde tæt på de store vandløbssystemer kan fluktuere meget, når der sker tilbagestuvning af bagvand i vandløbssystemet.

Datagrundlag for risikovurderingen
Til vurdering af risiko fra oversvømmelser er der i 2017 foretaget revision af eksisterende oversvømmelseskort, værdikort og risikokort frem til 2050 for statistisk forekommende 5,10,20,50 og 100 års hændelser og for nedbør, grundvand, vandløbsstigning og hav.

Staten (Kystdirektoratet) har leveret data til brug for udarbejdelsen af Klima- og risikostyringsplan for Esbjerg by og havn, hvor der henvises til planens kapitel 2 og 3 for kortlægning og vurdering af risiko.
For øvrige parametre som højere temperaturer, tørke og hedebølger er der indhentet data fra Klimaatlas.

Kortlægningen af oversvømmelsesrisiko for hele kommunen bygger på den nationale terrænmodel fra 2015 med hydrologiske tilpasninger og medtager oversvømmelseskilder tillagt klimafaktorer frem mod 2050 baseret på A1B scenariet1.
Den medtager oversvømmelseskilderne:

• Hav
• Nedbør (herunder opstuvning fra kloak, som dog er fra 2014)
• Grundvand
• Vandløbsstigning

Der er lavet beregninger for statistisk forekommende 5,10,20, 50 og 100 års hændelser.
I kortlægningen er der herudover for Ribe Marsken indlagt særlige forudsætninger omkring koten for den vandfyldte marsk i vinterperioden, som baserer sig på konkrete målinger af vandstanden ved eksisterende målestationer.

Der er foretaget risikokortlægning med maxværdi henholdsvis middelværdi inden for hver celle.

I forbindelse med konkrete planer og projekter anvendes der specifikke beregninger på blandt andet RCP-scenarier2 og med en 100 års tidshorisont. Det gælder bl.a. for kommune- og lokalplanlægningen for Jernstøberigrunden i Ribe.
I 2022 vil der blive gennemført en revideret oversvømmelseskortlægning for hele kommunen, som dækker perioden frem mod 2100 og baseret på både RCP 4.5 og RCP 8.5.

Kystdirektoratet har leveret kortlægning for et område langs Esbjerg Havn fra Fovrfeld Ådal i nord til Måde i syd og et stykke ind i landet i forbindelse med udpegningen af området i henhold til EU´s Oversvømmelsesdirektiv. Kortlægningen er her baseret på RCP scenarier og med en 100-årig tidshorisont og er anvendt til Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn.

Vi vurderer løbende tilgængeligheden af nye forbedrede data og indarbejder dem i vores kortlægning og vurderinger. Igangsætning af en genberegning med revision af bl.a. scenarier, tidshorisont samt inkludering af HIP data for grundvand for hele kommunen vil, som nævnt ovenfor, blive gennemført i 2022.

Screening for vand på terræn fra opstuvning i kloaksystemet bliver udarbejdet i forbindelse med de vanddisponeringsplaner, som er besluttet iværksat i medfør af Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn og som forventes besluttet iværksat for hele kommunen i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2022.34.

Klimabetingede ekstremhændelser
I fremtiden vil Esbjerg Kommune i lighed med øvrige kommuner komme til at opleve flere ekstremhændelser. Jævnfør data fra Klimaatlas vil ekstremhændelser i sommerperioden bl.a. være i form af lidt længere perioder med tørre dage og højere temperaturer. Til gengæld vil regnhændelser være kraftigere i form af skybrud.

I vinterperioden vil ekstremhændelser bl.a. være i form af hyppigere stormfloder samt længere perioder med kraftig regn og øget afstrømning til vandløb med bagvandsproblemer til følge. Derimod forventes ikke ændringer i middelvinden frem mod midten af århundredet.

Den vurderede risiko fremgår af kort.

Temperaturer, tørke og hedebølger
Jf. Klimaatlas vil der kunne forventes en temperaturstigning i Danmark som helhed samt flere tørre dage (dage med mindre end 1 mm nedbør). Frem mod 2050 vurderes fremskrivningen for tørke at ligge inden for den statistiske usikkerhed.

Frem mod midten af århundredet vurderes ændringen i antal dage med hedebølge at stige med 2-3 dage.

Oversvømmelse
Den kvalitative vurdering er udmøntet i kommuneplanens retningslinjer samt i Klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn.
Risikokortlægningen for kommunen som helhed peger i retning af, at der er væsentlige udfordringer i forhold til dels den videre byudvikling i de oversvømmelsestruede områder, særligt i Marsken og i vandløbssystemernes ådale og i byerne Esbjerg, Ribe og Bramming, som er udfordret af henholdsvis stormflod, bagvand fra vandløb samt højtstående grundvand. Det fremgår af kommuneplanen, hvilke områder der er udpeget med henholdsvis Alvorlig Oversvømmelsestrussel og Håndterbar Oversvømmelsestrussel.

Hedebølge
I forhold til sundhedsaspektet (dehydrering) vil højere temperaturer og risiko for hedebølger i sommerperioden stille krav til indretning af kommunalt opførte bygninger til sårbare befolkningsgrupper som for eksempel ældrecentre og ældreboliger men også i forhold til sårbare borgere i egen bolig. Der foreligger allerede i dag beredskabsplaner for sundheds- og omsorgsområdet med procedurer for, hvordan personalet i situationer med hedebølge skal hjælpe sårbare borgere, herunder borgere i egen bolig.

Der er allerede i dag bestemmelser i Bygningsreglementet i forhold til køling, som der skal tages højde for ved nybyggeri. Dette er bl.a. implementeret for det seneste byggeri inden for ældreområdet, Siriusparken.

I eksisterende byggeri er det dog ikke altid muligt at indarbejde køling. Her er det i stedet adfærd hos personale og borgere, som kan forebygge sundhedsmæssige problemer ved hedebølge. Disse ting indgår i beredskabsplanerne for sundhedsområdet.

Synergier og merværdier ved klimatilpasning
Først og fremmest er der er en meget stor synergimulighed ved omlægning af lavbundsjorde, som både kan betyde reduktion i udledningen af klimagasser og samtidig især i vinterperioden kan bruges som buffer i forhold til oversvømmelser fra vandløbene.

For klimatilpasning gælder det, at alle 3 konkretiseringsprojekter, der indgår i Klima- og risikostyringsplanen, er designet med henblik på synergier og merværdi.
Udvælgelsen af konkretiseringsprojekterne er sket efter en grundig gennemgang af baggrundsdata i forhold til oversvømmelsestruede områder, som fx vandoplande til oversvømmelsestruede områder og tilhørende strømningsveje. Denne gennemgang er herefter brugt til at verificere, at udvalgte projekter har en positiv effekt på oversvømmelsesrisici. Med baggrund i oplandene er der lavet en bruttoliste med mulige klimaprojekter, hvor disse er vurderet i forhold til om de yderligere vil have en positiv effekt i forhold til natur og biodiversitet, trafik og byrum. Derudover er det taget i betragtning, om der er andre planlagte aktiviteter inden for oplandet, som kan skabe synergi.

Et andet eksempel kan ses i forprojekt for renovering af Darum-Tjæreborg diget, som har været udsat for skader i forbindelse med tidligere stormfloder. Forprojektet tager sigte på at forhøje det eksisterende dige og gøre det bredere, så det vil kunne modstå stormflod med en 50 års tidshorisont, og samtidig indgå i Vestkystforbindelsen med en cykelsti for turister og andre, der vil nyde udsigten.

Der har været arbejdet med området gennem flere år:

• Kortlægning af de oversvømmelsestruede områder er senest revideret i 2017, og vil blive det igen i løbet af 2022 ud fra det nyeste datagrundlag.
• Jf. Planstrategien, vedtaget i Byrådet i 2019, skal der laves strategiske klimatilpasningsplaner for de tre største byer og den resterende del af kommunen i planperioden.
• Udpegning af oversvømmelsestruede områder i kommuneplanen med retningslinjer for henholdsvis alvorlig og håndterbar oversvømmelsestrussel er vedtaget i Byrådet i december 2020.
• Der er på baggrund af udpegning i medfør af EU’s Oversvømmelsesdirektiv udarbejdet Klima- og risikostyringsplan for Esbjerg by og havn, 2022-27. Planen er vedtaget i Byrådet i december 2021, og indeholder en række tiltag, hvoraf følgende er særlig højt prioriteret. Det drejer sig om
  • a) stormflodssikring af Esbjerg by,
  • b) udarbejdelse af vanddisponeringsplan for oplandet til Strandby Plads,
  • c) vurdering af muligheden for implementering af Rådhuskvarteret som klimakvarter og Strandbyparken som klimapark og
  • d) gennemgang af stormflodsberedskabet i forhold til ressourcer, prioriteringer og interessentinvolvering.
• I Spildevandsplan 2022-27 er der indarbejdet handling til understøttelse af tiltaget om vanddisponeringsplan for oplandet til Strandby Plads.
• For at være på omgangshøjde i forhold til datagrundlag og de bedste løsningsmuligheder deltager kommunen fra tid til anden i internationale projekter, herunder FAIR projektet i perioden 2018-20 og ARSINOE projektet, som løber i perioden 2021-25.

Der 4 handlinger, der har særlig høj prioritet (se planens kap. 5, side 85).
Det drejer sig om tiltag med høj risikoreduktion (faciliteret forløb til forprojekt for stormflodssikring af Esbjerg by, udarbejdelse af vanddisponeringsplan for vandoplandet til Strandby Plads samt gennemgang af Beredskabsplaner). Herudover drejer det sig om tiltag med høj merværdi (Rådhuskvarteret som klimakvarter og Strandbyparken som klimapark).

Herudover indgår handlinger fra den vedtagne Planstrategi 2022-34, herunder særligt udarbejdelse af klimatilpasningsplaner for Ribe, Bramming og den resterende del af kommunen, herunder den resterende del af Esbjerg by.
Udarbejdelse af klimaplanerne prioriteres højt, idet risikovurderingen netop viser, at den største risiko er i de større byområder, men at der også skal tages hånd om det åbne land, selvom de økonomiske værdier af naturlige årsager ikke er så høje som i de tæt bebyggede større byer.

Milepæle, kort sigt
Første planperiode, 2023-2026:

• Der er udarbejdet klimatilpasningsplaner for Ribe, Bramming samt den resterende del af Esbjerg Kommune, herunder den resterende del af Esbjerg by. Planerne for Ribe og Bramming vil blive nogenlunde tilsvarende, hvad der er lavet i klima- og risikostyringsplanen for Esbjerg by og havn, mens planer for den resterende del af kommunen ikke vil blive helt så omfattende.
• Der er udarbejdet et forprojekt til stormflodssikring af Esbjerg by og der er taget stilling til finansiering af anlægsdelen.
• Der er foretaget en revision af beredskabsplanerne i forhold til oversvømmelsesrisiko og hedebølger.
• Der er udarbejdet vanddisponeringsplan for vandoplandet til Strandby Plads, herunder stillingtagen til Rådhuskvarteret som klimakvarter og Strandbyparken som klimapark.
• Der er indhentet erfaringer fra deltagelsen i ARSINOE projektet Climate Resilient Regions through Systemic Solutions and Innovations (Horizon2020 projekt), blandt andet om involvering af civilsamfundet i klimatilpasningsløsninger.

Milepæle, mellemlang sigt
Anden planperiode, 2027-2030:

• Der etableres stormflodssikring af Esbjerg by, som minimum for den lavest beliggende del af risikoområdet (strækningen op mod Strandby Plads).
• Forstærkning af Darum-Tjæreborg diget er gennemført.
• Der er udarbejdet vanddisponeringsplaner for vandoplande, prioriteret efter klimatilpasningsplanerne for Ribe og Bramming udarbejdet i første planperiode.
• Der igangsættes arbejde med forprojekter til klimasikring af Ribe.

Milepæle, lang sigt
Lang sigt: 2031-2050:

• Ribe by er sikret mod oversvømmelse fra bagvand (samt stormflod afhængig af ny vurdering af digestyrken).
• Der er etableret løsninger for oversvømmelse fra højtstående grundvand, sandsynligvis i regi af forsyningsselskabet. Alternativt gennem kommunal facilitering af dræningslag for grupper af borgere inden for vandoplande.
• Der er etableret løsninger for udfordringer med højtstående grundvand i Østerbyen i Esbjerg.
• Der er etableret løsninger for udfordringer med højtstående grundvand i Bramming.