H
Håndbog for Esbjerg Byråd
H
Handicaprådet har til formål at rådgive Byrådet i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og byrådet om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Byrådet hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.
Derudover kan handicaprådet behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som har betydning for mennesker med handicap samt tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.
Handicaprådet består af 6 medlemmer udpeget af byrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 1 medlem udpeget efter indstilling fra lokale Handicaporganisationer, der ikke er medlem af Danske Handicaporganisationer.
Fra politisk udvalg og forvaltningen i Esbjerg kommune deltager:
- Medlem af Sundhed, Omsorg & Socialudvalget (udpeges af udvalget)
- Medlem af Familie & Beskæftigelsesudvalget (udpeges af udvalget)
- Direktør for Fritid Sundhed & Omsorg, Voksen Social
Forvaltningsrepræsentanter indkaldes ad hoc efter relevans i dagsordenen.
Sekretær for rådet fra forvaltningen deltager i møderne.
På Esbjerg Rådhus er der handicaptoilet i stueetagen og på 2. sal.
Byrådsmedlemmerne tilbydes SmartPhone (iPhone), hvor mail, kalender, internet mv. kan tilgås. Der skal betales skat efter gældende regler for fri telefon, når man har en SmartPhone stillet til rådighed.
Der er placeret fire hjertestartere på Rådhuset:
- i forhallen på elevatortårnet bagved portnerskranken.
- på 1. sal midt på gangen over mod Kirkegade.
- på 2. sal på gang over mod Kirkegade (ved Lønservice).
- udenfor på muren til højre for porten til Rådhusets parkeringskælder.
Hvis et byrådsmedlem har spørgsmål, eller der opstår problemer med et eller andet, er medlemmerne altid velkommen til at rette henvendelse til den forvaltning, spørgsmålet vedrører. Er medlemmet i tvivl om, hvortil spørgsmål skal rettes, kan medlemmet altid henvende sig til Borgmesterkontoret.
HOD er styringsmodel for driftsopgaverne på vej- og parkområdet, og som en del heraf er 15-20% af driften udliciteret til private. I HOD fokuseres på 4 elementer: borgertilfredshed, økonomisk effektivitet, faglig kvalitet og medarbejdertilfredshed.
Hovedudvalget – eller Hoved-MED – er det overordnede udvalg for samarbejdssystemet mellem medarbejdere og ledelsen.
Se MED-udvalg
Huslejenævnet træffer afgørelse i sager mellem lejere og private udlejere vedrørende nærmere angivne spørgsmål. Der er oprettet et fælles huslejenævn for Esbjerg og Fanø kommuner. Nævnet består af 3 personer. Formanden skal være jurist og beskikkes af Transport og Boligministeriet efter indstilling fra Byrådet. De to andre medlemmer udpeges af Byrådet efter indstilling fra henholdsvis de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen.
Når der i et udvalgsmøde besluttes, at en sag sendes til høring i de politiske byrådsgrupper sendes sagen via e-mail til alle medlemmer af Byrådet med oplysning om, hvilken sag det drejer sig om og hvilken dato, sagen skal returneres til fagforvaltningen.
Dette kaldes, at sagerne lægges i gruppemapperne/byrådsmapperne.