K

Håndbog for Esbjerg Byråd

    K

    Byrådsmedlemmerne har mulighed for at bruge kantinen i forbindelse med deres byrådsarbejde. I kantinen findes AV-udstyr, som kan bruges i forbindelse med møder.

    Kontante beholdninger og værdipapirer.

    Kassekreditreglen betyder, at kommunens kassebeholdning skal være positiv, når der ses på det daglige gennemsnit over det seneste år.

    Kasse- og regnskabsregulativet er et regulativ, som fastsætter de overordnede regler for kommunens gennemgående økonomistyring, som besluttes af byrådet.

    Esbjerg Kommune administrerer og driver de 4 kommunale kirkegårde i Esbjerg:

    - Gormsgade
    - Fovrfeld Gravlund
    - Jerne
    - Novrup (kirkegård og krematorium)

    Administrationen varetages af Kirkegårdskontoret i Frodesgade 30 på baggrund af en vedtægt, som er vedtaget af byrådet i Esbjerg Kommune og godkendt af Kirkeministeriet.

    Kirkegårdenes primære opgave er at stille et bredt udvalg og begravelsespladser til rådighed for byens borgere. Samtidig er kirkegårdene også grønne åndehuller i byen, hvor man uanset årstiden kan få en naturmæssig og kulturhistorisk oplevelse.

    Kommunekontaktrådet (KKR) har til formål at fremme kommunernes fælles interesser i regionalpolitiske spørgsmål, styrke kommunalbestyrelsernes indflydelse på den regionale udvikling og varetage opgaver af fælles interesse for kommunerne i regionen. 

    KKR Syddanmark består af borgmestrene fra de 22 kommuner i regionen samt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer. KKR afspejler stemmefordelingen ved kommunalvalget i kommunerne i regionen. Der er i alt 44 medlemmer. 

    KKR Syddanmarks hjemmeside 

     

    Kontaktudvalget (KKU) er centrum for det politiske samarbejde, der foregår mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen. KKU består af de 22 borgmestre og regionsrådsformanden.

    Dagsordner og referater

    KL er en interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner. KL varetager kommunernes fælles interesser, bistår de enkelte kommuner med rådgivning og serviceydelser og sørger for aktuel og relevant information til kommunerne.
    KL er ledet af en bestyrelse, udpeget af kommunerne.

    KL’s hjemmeside

    En skriftlig afgørelse truffet af forvaltningen, skal - i en sag, hvor afgørelsen går parten helt eller delvist imod, og hvor afgørelsen kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed - være ledsaget af en klagevejledning. Vejledningen skal indeholde information om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. 

    Esbjerg Kommuner tilbyder lokale virksomheder og lokalsamfund et forpligtigende samarbejde i et klimapartnerskab med det formål at reducere virksomhedernes CO2 udledning frem mod 2030.

    I Esbjerg kommune er der knap 1.000 kolonihaver, som er fordelt i Esbjerg, Bramming og Ribe.

    Havelodderne ejes af Esbjerg Kommune og kommunens borgere kan leje et havelod. Bygningerne på havelodderne ejes af lejeren. Når en lejer ikke længere ønsker at leje haven, sælges bygningerne videre til en borger, der derefter indgår en lejeaftale med Esbjerg Kommune.

    Kolonihavehusene må ikke anvendes til helårsbeboelse:

    Se siden omkring kolonihaver

     

    Kommunen må som udgangspunkt kun foretage dispositioner, hvis der er hjemmel i lovgivningen. Kommunalfuldmagten er en betegnelse for ulovbestemte grundsætninger, som gør det muligt for kommunerne at iværksætte og støtte visse opgaver uden lovhjemmel under iagttagelse af visse kriterier.

    Kommuneleasing er et kommuneejet firma, som tilbyder kommuner leasing af biler, IT-udstyr mv.
    Se Leasing

    Kommuneplanen er kommunens plan for den overordnede fysiske udvikling af kommunen. Esbjerg Kommunes kommuneplan er herudover sektorkoordinerende i den forstand at den i et tæt samarbejde med sektorerne og med Økonomi sikrer en tværgående koordinering af ønskerne fra sektorerne: 

    Se sektorplan

    Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål for, hvordan kommunen skal udvikles. Planen beskriver blandt meget andet, hvordan bolig-, erhvervs-, butiks- og grønne områder skal placeres i forhold til hinanden. Kommuneplanen lægger rammerne for lokalplanlægningen. Kommuneplanen konkretiserer den statslige planlægning og har derfor statslig bevågenhed. Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. 

    Kommuneplanen konkretiserer den statslige planlægning og har derfor statslig bevågenhed. Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. 

     

    Kommunikationsafdelingen står til rådighed, når det gælder sparring og strategisk rådgivning i forhold til medierne. Mediernes rolle er jo under stor forandring, hvor de sociale mediers pondus tiltager, og traditionelle medier er på vej ud, derfor gælder det om at tage hele mediepakken med ind i sine overvejelser.

    Kontakt

    Kommunikationschef
    Thomas Reil
    Tel. 21 37 92 84 eller mail
    [email protected]

    Esbjerg Kommunes kommunikationspolitik er baseret på de overordnede værdier troværdighed og dialog. Målet er en aktiv og ligeværdig kommunikation med de tre målgrupper: medarbejdere, brugere og borgere.

    Læs Kommunikationspolitikken

    Kommunen har et Kompetencecenter, som kan benyttes til afholdelse af kurser og konferencer, men ikke til møder.

    Kompetencecentret ligger på 1. sal i den nedlagte Sædding Skole, lige over for Sædding Centret. Kompetencecentret er indrettet med 2 IT-lokaler med plads til 12 kursister i hvert lokale og 2 almindelige kursuslokaler med plads til 24 kursister i hvert lokale. Et auditorium med plads til max. 75 personer, 2 mindre grupperum og et spiserum.

    Lokalerne bookes ved henvendelse til sekretariatet i Personale & Udvikling [email protected].

    En kompetenceplan er en oversigt over, hvem der har kompetencen til eksempelvis at bevilge en ydelse, give et påbud, visitere til en ældrebolig osv.

    Læs mere om delegationsplan

    Komponent er ejet af alle kommuner og udbyder og udvikler aktiviteter og tilbud, der understøtter en effektiv kommunal sektor.

    Komponent tilbyder kurser, foredrag mv. for både politikere og embedsmænd.

    Esbjerg Kommune er en del af et udbudsfællesskab bestående af 15 jyske og fynske kommuner. Formålet med fællesskabet er at optimere kommunernes indkøb ved at udbyde i fællesskab for derved at opnå bedre priser og et mindre ressourcebrug til gennemførelse af udbud.

    Esbjerg Kommune har et styringskoncept, som omfatter: 

    • Vision 
    • Politikker 
    • Strategier 
    • Retningslinjer, værktøjer og redskaber 

    Politikker er fastsat af Byrådet eller Direktionen og gælder for hele organisationen. 

    Politikker kan være administrative som Personalepolitikken, Økonomisk Politik og Kommunikationspolitik eller de kan være faglige, fx Pårørendepolitik, Landdistriktspolitik og seniorpolitik  

    På nuværende tidspunkt er der ca. 20 politikker. Politikkerne er hver især paraplyer for en række Strategier og Retningslinjer. 

    Konkurrenceudsættelse har til formål at sikre, at de offentlige opgaver bliver løst ”bedst og billigst”, ved at flere leverandører får mulighed for at afgive tilbud på opgaveløsningen.

    Se Udbud

    Inden et nyt byråd træder i funktion, afholdes der i perioden mellem den 1. og 15. december konstituerende møde, hvor der vælges borgmester, viceborgmestre, udvalgsformænd samt medlemmer til stående udvalg, råd, nævn og bestyrelser.

    En kontoplan er en opstilling af bogføringskonti (ikke at forveksle med bankkonti), der gør det muligt at få overblik over indtægter og udgifter samt aktiver og passiver for hele kommunen eller dele heraf. Således har f.eks. alle afdelinger og institutioner hver deres udsnit af den samlede kontoplan, der bruges til at skabe overblik over afdelingens eller institutionens indtægter og udgifter.

    Toner til printer, kopipapir og lignende bestilles på Borgmesterkontoret.

    Kredsrådet består af politidirektøren, der er formand og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen omfatter. Der drøftes relevante spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet, herunder lokal samarbejdsplan.

    Esbjerg Kommune har sammen med Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet en metode til udpegning af kulturmiljøer. Metoden ligger til grund for Esbjerg Kommunes Kulturmiljøplan:

    Se Kulturmiljøplanen

    Kurser udbydes blandt andet via Komponent, som byrådsmedlemmerne kan abonnere på via mail.

    Yderligere information findes på Komponents hjemmeside

    Deltagelse i kurser og konferencer aftales med det respektive fagudvalg.

    Se Komponent

    Kommunes salg af parcelhusgrunde, erhvervsgrunde, ejendomme m.v. varetages af Arealudvikling i Teknik & Miljø. Arealudvikling forestår ligeledes opkøb af arealer til brug for udvikling af parcelhusudstykninger og erhvervsområder samt ejendomme til brug i kommunal regi.

    Salg af erhvervsgrunde

    Salg af parcelhusgrunde

    Esbjerg Kommunes Kulturpolitiske Handleplan 2025 fokuserer på at styrke kulturlivet gennem ti hovedindsatsområder. Disse inkluderer at skabe grundlaget for gode liv og styrke bystolthed, fremme dialog om kultur og udnytte Esbjergs internationale profil. Handleplanen sigter mod at gøre det nemmere at skabe kultur og sænke tærsklen for deltagelse i kulturelle tilbud.  

    Se handleplanen 

    Formålet med skoleudviklingssamtaler er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem kommunalbestyrelse, forvaltning, skolebestyrelse og skolelederen. 

    Byrådet har delegeret administrationen af skoleudviklingssamtalerne til Børn & Kultur. 

    Alfabetisk indholdsfortegnelse